En ejendomsberigtigelse er en matrikulær ændring, hvor matriklen opdateres og tilpasses skelforholdene i marken enten som følge af naturlig ændring af skel mod f.eks. kyst eller vandløb eller som følge af hævd (efter 20 års ejersråden).

Ejendomsberigtigelse som følge af hævd kræver, at ejerne af de involverede ejendomme er enige om, at der er tale om hævd samt er enige om det fremtidige skelforløb. Ved uenighed kan en skelforretning være nødvendig.